Sammen med gode kolleger har jeg i 2023 haft den spændende og nye oplevelse at arbejde med kortlægning af potentialet for solceller. Hvem skulle have troet det?
Mange hensyn
For solpaneler på tage er der mange emner i spil: Tagets form og retning i forhold til solen, dets størrelse og eventuelle skygger fra omgivelserne. Æstetik har også stor betydning – både for ejeren selv, men måske især for omgivelserne. Der kan være ældre planbestemmelser som sætter begrænsninger – eller der kan være nye regler på vej …
For solcelleparker i det åbne land, er der også mange hensyn som spiller ind: til naturbeskyttelse, landskabsværdier, byggelinjer, naboer mm.
Behov for viden
Der er meget at tage stilling til, og et stort behov for viden, både for den enkelte og (måske især) for dén myndighed, som skal behandle en ansøgning eller udforme politikker og planbestemmelser.
Som en del af dette vidensgrundlag har vi nu i Septima udviklet en fuldt landsdækkende modelberegning af potentialet for solenergi på tagflader og marker.
Vi tilbyder beregningen i form af et antal kortlag som er klar til brug i et GIS, for det område man ønsker sig. Kortene viser tage og bygninger, hvor potentialet er størst, mellemstort og knap så stort, baseret på beregninger af sol og skygge over hele dagen og hele året. For marker viser kortene arealer, hvor der ikke er forhold, som på forhånd kan udelukke opsætning af solceller.
Svar på spørgsmål
Vi tror kortene kan bidrage med viden og svar på vigtige spørgsmål, som for eksempel: I hvilke af vores bebyggelser er solceller oplagte – og knap så oplagte? Hvor er potentialet størst på kommunens egne bygninger? Hvordan er potentialet i vores industriområder? I de almene boligbebyggelser? Hvor er det største, sammenhængende potentiale på vores landbrugsarealer?
Kortene kan derfor være udgangspunkt for analyser og planlægning i omstillingen hen imod vedvarende energi.
Datagrundlag og metode for tagflader …
Som de fleste andre af Septimas opgaver, bygger modellen på de frie, offentlige data. I dette tilfælde først og fremmest på den digitale højdemodel. For hver af højdemodellens 40x40 cm celler har vi beregnet den indstrålende energi, dagen igennem og over hele kalenderåret. Vi tager hensyn til, om andre genstande skygger for cellen - og i hvilke perioder og datoer det sker. Vi bruger en EU-model til at indregne de geografiske forskelle i antallet af årlige soltimer i de forskellige landsdele, og medtager både direkte og indirekte indstråling.
Der er i øvrigt i størrelsesordenen 250 milliarder celler i højdemodellen! - og vi har regnet solenergipotentialet for hver af dem.
For tagflader, skærer vi de celler ud, som ligger på en bygning. I beregningen indgår både tagets form, hældning og orientering i forhold til nord/syd - plus naturligvis effekten af skygger fra træer og nabobygninger.
Muligheder for analyse
Hvert tag og tagflade er desuden knyttet til BBR- og andre registeroplysninger om bygningstype, anvendelse, antal boliger, etager, arealer, ejerforhold mm. Det betyder at man nemt kan udtrække bygninger med særlige egenskaber – fx enfamiliehuse, industribygninger eller bygninger som kommunen ejer.
Hertil kommer at man naturligvis kan bruge sit GIS til at lave andre forespørgsler, fx for at finde lokalplanbestemmelser eller udpege bygninger med en høj SAVE-værdi.
Modellen giver et rigtig godt overblik, men kan dog ikke svare på alle spørgsmål, som fx. “Kan det betale sig for mig”? Det vil kræve en konkret undersøgelse. Vi har heller ikke nogen datakilder som kan fortælle os, om taget på en bygning er dimensioneret til at kunne bære solceller. Hertil kommer at kommunen i en lokalplan kan have fastsat særlige bestemmelser om solceller osv.
Men modellen kan være et godt startpunkt.
… og for marker
For landbrugsområder viser kortene de samlede områder, som ikke er berørt af fx naturbeskyttelse, fredning, afstand til beboelse mm.
Hér valgte vi ikke at bruge den digitale højdemodel. Årsagen var at beregningerne i så fald ville introducere et sæt af unødvendige usikkerheder, alt efter om en mark, på flyve-tidspunktet for højdemodellen, havde vinterafgrøder eller ej. Hertil kommer at det danske landskabs relativt moderate terrænformer kun har lille betydning for solpotentialet – bl.a. fordi solceller jo altid placeres i stativer, der er hævet over terræn og vinklet optimalt.
Og hvad nu?
Det har været et spændende arbejde, som kun har været muligt på grund af de gode, frie data. Vi har flere gange følt os som digitale pionerer, men er sikre på at vi de kommende år alle sammen bliver klogere på solenergi. Teknik og metoder udvikler sig hastigt - ja nærmest dag for dag. Lige her og nu er jeg dog spændt på, hvordan vores potentialekort kan bruges alene eller sammen med andre datasæt.
Vil du vide mere, må du endelig kontakte os. Du kan også se vores korte produktbeskrivelse på vores hjemmeside hér: Solenergipotentialekort.